Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for anvendelse af foranstaltninger

Principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft direkte indflydelse på god orden i skolen.
Foranstaltningerne besluttes af skoleledelsen på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Nogle foranstaltninger er uddelegeret til skolens medarbejdere jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.


Foranstaltningen skal være rimelig i forhold til proportionalitetsprincippet – det vil sige stå i rimeligt forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler mv. samt om forseelsen er begået med forsæt eller uagtsomt. Foranstaltningen vil almindeligvis blive optrappet gradvis, men kan i skærpende tilfælde vurderes til at få en skrappere foranstaltning allerede ved første forseelse.


Urimelig opførsel i undervisningen (uddelegeret til medarbejderne)

Overtrædelse af skolens ordensregler/klassens sociale spilleregler/almindelige normer for
god opførsel kan medføre følgende foranstaltninger:

  1. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og når barnet fortæller om det hjemme, er forældrene velkomne til at kontakte medarbejderen med henblik på en uddybning af episoden.
  2. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven sendes uden for døren under fornøden tilsyn/instruktion eller en anden pædagogisk foranstaltning i nærmiljøet, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og når barnet fortæller om det hjemme, er forældrene velkomne til at kontakte medarbejderen med henblik på en uddybning af episoden.
  3. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven får en eftersidning, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse i samme skoleår (hvilket kan vurderes som urimelig opførsel eller chikane), og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen inden afvikling af eftersidning med klasselærer og lederteamet på Cc.

 


Urimelig opførsel i frikvarterer, SFO eller fritid (uddelegeret til medarbejderne)

Overtrædelse af skolens ordensregler/klassens sociale spilleregler/almindelige normer for
god opførsel kan medføre følgende foranstaltninger:

  1. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven sendes tilbage til frikvarteret med det samme, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og når barnet fortæller om det hjemme, er forældrene velkomne til at kontakte medarbejderen med henblik på en uddybning af episoden.
  2. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven skal opholde sig i sektionen på udpeget stol i alle frikvarterer resten af dagen, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.
  3. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven skal opholde sig i sektionen på udpeget stol i alle frikvarterer resten af dagen og den efterfølgende skoledag, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.
  4. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven skal opholde sig i sektionen på udpeget plads i alle frikvarterer resten af dagen og op til 5 efterfølgende skoledage, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.
  5. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven bliver i sektionen på udpeget plads, indtil eleven kan afhentes af forældre (eller efter telefonisk aftale med forældrene hjemsendes), eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.
  6. Forseelsen noteres af medarbejderen, eleven bliver i sektion på udpeget plads, indtil eleven kan afhentes af forældre og bliver ligeledes hjemme den efterfølgende skoledag (eller efter telefonisk aftale med forældrene hjemsendes), eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse (hvilket kan vurderes som chikane), og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.



Anvendelse af private genstande som fx mobiltelefon (uddelegeret til medarbejderne)

Overtrædelse af skolens ordensregler/afdelingsregler om private genstande kan medføre
følgende foranstaltninger:

  1. Forseelsen noteres af medarbejderen, elevens private genstand konfiskeres for resten af dagen og kan hos samme medarbejder afhentes af eleven efter elevens sidste lektion, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse i samme skoleår, og når barnet fortæller om det hjemme, er forældrene velkomne til at kontakte medarbejderen med henblik på en uddybning af episoden.
  2. Forseelsen noteres af medarbejderen, elevens private genstand konfiskeres for resten
    af dagen og kan afhentes hos samme medarbejder af elevens forældre efter elevens
    sidste lektion, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse i samme
    skoleår, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt
    af medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc. 
  3. Forseelsen noteres af medarbejderen, elevens private genstand konfiskeres for resten
    af dagen og den efterfølgende skoledag, genstanden kan afhentes hos samme
    medarbejder af elevens forældre efter elevens sidste lektion ved periodens udløb,
    eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse i samme skoleår, og
    forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af
    medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc. 
  4. Forseelsen noteres af medarbejderen, elevens private genstand konfiskeres for resten
    af dagen og de efterfølgende 3 skoledage, genstanden kan afhentes af elevens
    forældre efter elevens sidste lektion ved periodens udløb, eleven får en advarsel om
    konsekvensen ved gentagelse i samme skoleår (hvilket kan vurderes som chikane),
    og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af
    medarbejderen med klasselærer og lederteamet på Cc.
     

Mobning, chikane, trusler om vold og vold

Overtrædelse af skolens ordensregler/klassens sociale spilleregler/almindelige normer for
god opførsel kan medføre følgende foranstaltninger:

  1.  Forseelsen noteres af medarbejderen og overdrages til afdelingsleder, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse fra afdelingslederen, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk eller skriftligt af afdelingsleder. 
  2. Forseelsen noteres af medarbejderen og overdrages til afdelingsleder, eleven skal opholde sig på kontoret /eller foran kontor) i udpeget stol i alle frikvarterer i op til en uge, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af afdelingsleder. 
  3. Forseelsen noteres af medarbejderen og overdrages til skoleleder, eleven bortvises i op til en uge, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af skoleleder. 
  4. Forseelsen noteres af medarbejderen og overdrages til skoleleder, eleven overflyttes til anden klasse, eleven får en advarsel om konsekvensen ved gentagelse, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af skoleleder. 
  5. Forseelsen noteres af medarbejderen og overdrages til skoleleder, eleven overflyttes til anden skole, og forældrene orienteres mundtligt/telefonisk og efterfølgende kort skriftligt af skoleleder.


Vedtaget af skolebestyrelsen den 22. januar 2024.